GULAG - Propaganda
Kolyma: Det hvide krematorium
Propaganda: Den historiske nødvendighed
Det tilbagestående Zarrusland

Den røde propagandas ynglingsemne var Zarruslands tilbagestående stade og landets udbytning af de arbejdende klasser. Og dog var Nikita Krushtjov, lederen af Sovjetunionen efter Stalin, selv et glimrende eksempel på det modsatte, og når det handler om økonomisk udvikling, omtales 1913 som det år, hvis økonomiske udvikling aldrig før eller siden er overgået i Rusland.

Mht. Nikita Krushtjov, så var han søn af en alkoholiseret og dybt fattig fader. De havde end ikke råd til sko og støvler og måtte nøjes med birkebarkssko. Men den lille Nikita fik sig et job på maskinfabrikken, hvor hans fader arbejdede. Her blev Nikita udlært som svend og blev specialiseret metalarbejder, der vedligeholdt mineindustriens maskiner.

Ud af sin løn formåede han at brødføde sin familie og have sin første kone til at være hjemmegående. Han underholdt også sin mor. Han kunne holde fri om søndagen og deltage i litteraturmøder i en revolutionær gruppe. Han lærte også at læse og skrive og fik en del uddannelse i sin fritid. Endvidere var han i stand til at anskaffe sig en motorcykel, som han selv havde samlet ud fra dele, han havde købt. Selv i forhold til det ellers velhavende Danmark så var det alt andet end en "tilbagestående" tilværelse i 1913! Anderledes så det ud på landet, men også her var der en stærk udvikling i gang.

Om et land er "tilbagestående", er et meget vidtløftigt begreb, som det kan være vanskeligt at tilbagevise med eksakte beviser. De "rettroende" kommunister undlod behændigt at erkende, at det også var vanskeligt at godtgøre det.

Henry Wallace, Owen Lattimore m.fl. i Seimtjan
I de tidligste måneder efter Oktoberrevolutionen, forventede Lenin at verdensrevolutionen ville komme, og tiden var klar. Faktisk var det noget, som mange vestlige ledere frygtede, specielt i USA og Storbritannien og ikke helt uden grund. Starten af det tyvende århundrede var en hård tid for manden på gulvet, og mellemklassen var en forholdsvis lille eksklusiv skare af mennesker, og deres status var ikke stabil, men i sidste ende valgte man alle steder, hvor valg var en mulighed, socialdemokratierne eller New Deal for USAs vedkommende frem for revolutionen og kommunisterne.

Iflg. Lenins egne ideer var Rusland ikke klar til socialismen, da landet ikke for alvor var industrialiseret. Derfor måtte specielt Tyskland gennemgå en revolution, og så ville brødrene i det veludviklede Tyskland modernisere Sovjetunionen på vejen mod socialismen og kommunismen og for at financiere det, solgte det nye styre systematisk ud af Ruslands kunstskatte. Kunstskatte, som nutidens russiske milliardærer i stort omfang er ved at købe tilbage.

Verdensrevolutionen udeblev, og Lenin valgte at overgå til NEP, som var en slags statsstyret kapitalisme, der skulle opbygge en markedsøkonomi, som var grundlaget for næste trin, socialismen, der igen var sidste trinbræt mod kommunismen. Dette var en "evolutionslære", som mange på venstrefløjen godtog som en inddisskutabel naturlov.

Propagandabrigade ved Hvidehavskanalen
USAs vicepræsident Henry Wallace på rundrejse i Kolyma i 1944 som officiel gæst. Formålet var at skabe gode forbindelser mellem USA og Sovjetunionen og at se virkningen af det materiel, som USA havde sendt til landet under Låne- Lejeaftalen. Her er han i Seimtjan midt i lejrområdet (nr. 3 fra venstre i nederste række). Hans bog om rejsen, udgivet i 1948, var en stor hvidvaskning, og han skrev endda, at USA kunne lære meget af Ivan Nikoshov (lederen af lejrene i Kolyma). Var han uvidende? Åbenbart, men Churchill havde sendt meget præcise rapporter om Kolyma til USA. Churchill havde informationen fra polakker, der på Churchills foranledning var sluppet ud af Kolyma, og som kendte lejrene på allernærmeste hold. Den civile mand i mindten, bagerst, Owen Lattimore, blev senere anklaget for at være spion af senator McChathy i 1950. Lattimore blev frifundet.
En agitationsbrigade i aktion ved byggeriet af Hvidehavskanalen. Sådanne brigader eksisterede overalt i GULAG og altså også i Kolyma. Fanger blev sat til, midt i deres egen elendighed, at forherlige det nye samfund. Alligevel var arbejdet i agitationsbrigaderne populært, for det betød bedre rationer og let arbejde. Med andre ord betød det overlevelse og med disse odds, kunne man måske nok finde et par positive ord om Kammerat Stalin.
Nikolaj Ostrovskij: Stålet blev hærdet
"Stålet blev hærdet" er en fantatisk roman i mere end en forstand. Den er for det første en glimrede bog, og man fatter stor sympati for personerne i romanen. Der er blot den hage ved romanen, at den i stor stil fordrejer historien og tager ufattelige forbrydelser i forsvar, ved enten at omskrive dem eller ved at bagatellisere dem. "Nogle steder blev der begået fejl" er en typisk omskrivning af systematisk nedslagtninger af hele landsbyer under Borgerkrigen 1917-23.
Løgn og fordrejninger

Tilsvarende havde propagandaen travlt med at fortælle om Sovjetunionens fortræffeligheder og beslutsomhed. I kærlighedsromanen "Cement", bor det unge par i hver sin ende af det kæmpe land, og når de mødes og lå i sengen, så ... talte de naturligvist om produktionsnormer!

Romanen "Stålet blev hærdet" er en fantastisk roman at læse. Litterært er den en fornøjelse, men indholdet er oprørende. Den blev Sovjetunionens mest læste roman, og den udkom på et utal af sprog, bl.a. på dansk. Her kan man f.eks. læse, at kommunisterne "sejrer" på "brændselsfronten" ved at skaffe træ til opvarmning af Kiev gennem en vinter. Denne "sejr" bestod i, at de skaffede et absolut minimum af brænde til en by, der ellers havde været velforsynet i århundreder, uden man havde behøvet at etablere en "brændselsfront".

Her kan du læse mere om "Stålet blev hærdet" - Link

Relevans til GULAG

Propagandaen havde ikke direkte forbindelse til GULAG, men det er vigtigt at forstå den, for at kunne forstå baggrunden for livet i lejrene, ikke mindst i forhold til agitationsbrigaderne i den enkelte lejr.